Hvad har jeg i min træningstaske?

Godeftermiddag søde piger. SÅ er det weekend for mig og jeg starter den ud med en lækker varm kop kakao! Vejret i dag er jo koldt og lidt gråt, så det er lige hvad jeg trængte til. Dagen i morgen skal bruges sammen med min veninde Christina, hvor vi vil prøve at lave nogle lidt anderledes blogindlæg :-) Det vil I sikkert se mere om! Søndag skal bruges med min veninde Cecilia, som jeg forhåbentlig skal flytte sammen med når jeg har fundet lejlighed. Og så skal vi også ud og se på endnu en kl. 11 om søndagen, sammen med mine forældre. Spændende!

I dag vil jeg vise, på opfordring, hvad der gemmer sig i min træningstaske. Som mange af jer ved, så træner jeg regelmæssigt – dog kun alene lige for tiden, da min træningsveninde er skadet, men krydser fingre for hun snart kommer på banen igen, for det er altså lidt sjovere og mere motiverende når man er 2! Men som I kan se, gemmer der sig træningstop, bh – og shorts og matchende sko. Når jeg træner SKAL der være farve på! Derudover kan I finde en hængelås, medlemskort, høretelefoner (og håndklæde mm. som jeg dog ikke har med på billedet) og mit elskede, elskede polar pulsur! Efter jeg har fået det, kan jeg slet ikke leve uden det, og det er uden tvivl den bedste gave nogensinde :-)

Så kan I finde en pink drikkedunk (matchende til mit træningstøj!) og en shaker med proteinpulver, som jeg drikker lige efter træning. Normalt er der også lidt frugt jeg tager til, for at få kulhydrater. Skal faktisk til at bestille nogle træningstilskud osv. hjem fra gymnordic her i weekenden, hvis I er interesserede i at se/læse om det her på bloggen når det kommer? Jeg vil nemlig tage min træning lidt mere seriøst og få lagt program og hvad der medfølger.

Hvad gemmer der sig i jeres tasker? Er I interesserede I at læse mere om træning på bloggen?