About last night | Lidt om en pigeaften

outfit-sort-kjoleKjole: H&M | Sneakers: H&M

Igår var jeg hjemme hos en af mine veninder, Julia, hvor en anden af mine rigtig gode veninder også var, Cecilia. Vi kender hinanden fra way back til gymnasietiden, og har holdt fast i vores venskab lige siden. Vi er begyndt at se mere og mere til hinanden, som årene er gået og igår var vi hjemme hos Julia og spise aftensmad og spille spil. Vi lavede selv maden – I kan se hvad vi fik HER – og så stod den ellers på “Venner for livet“, som jeg havde taget med. Super hyggelig og sjov aften i alt for godt selskab ♥ Derudover fejrede vi min afslutning på uddannelsen med lidt lyserøde bobler.

På billederne kan I se hvad jeg tog på, og ville lige dele mit outfit med jer. Jeg havde egentlig planlagt et andet outfit, som jeg vil vise jer snarest med en ny top, men det var lidt for koldt til bare ben, så det blev som overstående; en ældre kjole med lommer fra H&M og et par hvide sneakers, ligeledes også fra H&M. Vi havde faktisk alle helt sort tøj på, så det var lidt sjovt. Jeg håber I får en rigtig skøn tirsdag! ♥