Godt selskab og tapas

Heej søde piger ♥ Aftenen igår blev ikke helt som planlagt, da min veninde Anne Sofie sprang fra pga. sygdom – længere historie, så det blev bare mig og Cecilia. Vi havde rigeligt med mad i hvert fald, for vi havde begge købt ind før Anne Sofie meldte fra, men det var virkelig lækkert! Der findes bare ikke noget bedre end tapas. Efter maden hyggede vi med filmen “Knocked up” og den sad vi begge og grinede over, så det var et godt valg, og ingen af os havde set den før. Rigtig hyggelig film! Så alt i alt en meget vellykket aften, trods omstændighederne.
tapas og lækker mad ideer til tapas

Jeg tog ikke så mange billeder af igår, faktisk kun af maden som bestod af tapas, men den skal I da ikke snydes for. Vi lavede bruchetta med tomat, basilikum og hvidløg, og så var der ellers salat med appelsin, valnødder og feta, ost, ciabatta stykker med rød og grøn pesto, gulerod- og agurkestave med dip og ja. Det var lækkert! Salaten som jeg biksede sammen var virkelig god og kan anbefales: Rucola, appelsin, feta og valnødder. Virkelig god blanding af sur og sød! Bagefter blev det til kaffe/te og lidt snacks. Har I haft en hyggelig dag også?