Happiness is homemade

Hej piger ♥ Ih, det er så rodet lige for tiden med vores lejlighed. Vi opsagde den jo d. 1/3 og skulle flytte fra den d. 1/6, hvor jeg så skulle flytte hjem til jeg fandt noget andet. Men nu har vi fået en til at kigge på huslejen og har vundet en sag mod vores udlejer, så lejen er nu sat ned til en rimelig pris, og kan derfor godt have råd til den nu. Vi har derfor kontaktet vores udlejer og hørt dem af om vi kan blive boende, men hun siger de vil tænke over det. Så lige for tiden er jeg i uvisthedens land, og går og ved ikke hvad der skal ske eller hvornår vi får svar.

Men på trods af uvisthed omkring lejligheden, så har jeg fundet en hel del ting, som jeg godt kunne tænke mig til mit fremtidige værelse. Hvis jeg bliver boende, skal soveværelset nemlig indrettes som JEG gerne vil have det. Det er så vigtigt at have et værelse, hvor man føler sig glad i, og dette er ikke tilfældet lige nu, da jeg deler det med C, og han ikke ønsker det særlig “piget”. Det er så.. neutralt og kedeligt! Men er vist ved at lokke ham over. Her har I i hvert fald en collage som beskriver fint hvordan det skal se ud – hvad enten jeg bliver boende her eller flytter hjem. Sengen har jeg allerede, dog hos mine forældre, og det samme med Buddhahovedet og lampen. Hvad synes I ? Der medfølger en part 2, da alle ting ikke kan være på én collage ♥