Jeg er flyttet i egen lejlighed!

Hej søde piger. Endelig har jeg fået net i min nye lejlighed, og sidder nu og nyder, at jeg kan opdatere min elskede blog dagligt igen. Jeg har haft så travlt med at pakke ud de sidste par dage, og sætte ting på plads osv., men det begynder liiige så småt at ligne noget. Og jeg elsker det ♥ På lørdag kommer min søde mor, og hjælper mig med de sidste ting og ellers skal der bare males i stuen, og evt. lidt tapet op i soveværelset, men det er ikke vigtigt lige nu. Har en sofa jeg skal købe, men den kan vidst først leveres midt januar, så indtil videre, kan min stue ikke helt blive færdig, men det går nok, når man venter på drømmesofaen <3

I kan se et par sneakpeeks fra mine vinduer i henholdsvis stuen og soveværelset. Der bliver så hyggeligt, og jeg har allerede gjort mig mange nye og gode køb til min lejlighed og lørdag d. 7 december, skal jeg i Ilva sammen med min mor, og købe nogle lamper, skænk, billeder mm. Glæder mig virkelig til at dele det hele med jer, og ikke mindst det færdige resultat. Men dette lille indlæg er blot for at sige, at jeg er tilbage på bloggen, og har mange skønne ting at vise jer resten af ugen! Bl.a. nogle fantastiske vanter og bluse, som jeg VED I vil elske ♥ Nu vil jeg pakke rengøringsting, for har lige min anden lejlighed, som skal “afsluttes” snart, og jeg skulle gerne have hele depositummet tilbage ;-) Snakkes snart! I aften kommer der et indlæg med boliginteriør inspiration, så husk at kig forbi <3