Anmeldelse | Ldir Easy Glam sneakers

Hej søde piger. Tænkte jeg ville komme med en anmeldelse på mine LdiR Easy Glam, nu når jeg er blevet tester for LdiR og løbende anmelder skoene inde på deres facebookside, så dét synes jeg da ikke at I skal snydes for! Og nu er det jo torsdag, og jeg vil prøve at lave en anmeldelse her 1 gang om ugen.

Mit første indtryk af disse sko var, lad mig være ærlig, ikke særlig godt. De havde udvalgt skoene til mig, så da æsken stod foran mig, havde jeg ingen idé om hvordan de ville se ud. De var klodsede og var med platform (!!), og så havde de en sær farve, og store velcro strips foran, hvilket mindede mig om de sko man havde da man var lille. Men jeg var jo blevet tester, og testet er de blevet. Først synes jeg det var svært at finde noget tøj i min garderobe, som passede godt med dem, men det lykkedes!

De er faktisk overraskende behagelige at gå i, og det er lidt fedt at de giver lidt højde, da jeg ikke selv har dén med mig fra naturens side. Og ikke mindst har jeg fået rigtig mange komplimenter. For de ER jo specielle og kigge på og mange har tjekket dem ud, når jeg har haft dem på. Læderet er af super lækker kvalitet og ikke noget der hurtigt bliver beskidt (delvis pga. farven). Platformen gør også, at de ikke bliver så beskidte når det har regnet, da det holder vandet væk fra læderet. De små sten på velcro stripsene har holdt perfekt og er ikke til at rokke, så chancen for at de falder af er meget lille :-)

Alt i alt, er jeg glad for dem, men det er bare lidt svært at få brugt. For nu er jeg jo et støvlemenneske, og det er ofte at mine bamsestøvler eller andre LdiR indianini tiltrækker mere. Men de er fede til at peppe hverdagsoutfits op! Eneste negative ting er, at de tager tid at tage på og af – så hvis man skal på shoppetur, vil jeg anbefale at lade dem blive hjemme og hoppe i nogle lette støvler i stedet. Håber I kunne lide at læse anmeldelsen, som er 100% min mening om disse sko :-) ♥