Anmeldelse | E.L.F Baked bronzer

elf cosmetics baked bronzer anmeldelse

Hej søde piger og glad solskinsdag til jer <3 Vejret er SÅ skønt og lige om snart skal jeg ud og nyde det. Er hjemme hos mine forældre denne weekend (igen), dog er de begge hjemme denne gang, og det er bare så hyggeligt. Her til morgen har vi været ude og handle, og min mor har inspireret mig til nogle super søde kurve, som vi fandt i Netto. Hun havde købt én til sin makeup og idéen var så fin, at jeg var nødt til det også. Mere om det senere.

før og efter billede af elf baked bronzer

 

 

 

Anmeldelse af ELF baked bronzer

I dag vil jeg vise jer min Baked Bronzer fra ELF. Har fået to kæmpe poser fra ELF (I kan se billeder på min instagram: Stylebystefanie) så der er nok at anmelde og vise frem på bloggen. Bronzeren er dog en af mine absolut favoritter, og især her i sommertiden, da den giver et perfekt solkysset look. Den er faktisk bagt i en oven, og det giver den en lækker konsistens og gør den nem at anvende. Jeg bruger min på kinderne, panden, lidt på næsen og hagen – der hvor solen naturligt rammer ansigtet og jeg elsker den! I kan se på billedet hvordan den laver en rigtig lækker glød. Jeg har min i farven “St. Lucia”, da jeg fandt ud af den passede bedst til mig til deres event, hvor man kunne prøve produkterne. Så fedt! Hvad synes I? Bruger I også bronzer, og i så fald – Hvilken? <3