The Balm: Hot Mama Blush & Bahama Mama Bronzer

Mandagen er ved at være overstået og dermed den første dag på en ny uge – jeg håber I alle har haft en rigtig god dag. Jeg har været nede og træne i morges, og ellers bare på arbejde fra 9-17. Jeg kan godt lide at starte mandagen ud med træning inden arbejde, da det giver en rigtig god start på ugen, og dermed motivation fra start af!

Hot Mama HER – Bahama Mama HER

I dag skal det dog ikke handle om motivation eller træning, men om The Balm og deres Hot Mama blush og Bahama Mama bronzer. Begge har jeg fået i fødselsdagsgave, og jeg er SÅ glad for dem allerede. Jeg har set en del reviews og videoer på Youtube med The Balm produkter, og især også de to overstående produkter, så nu måtte det være tid til at de kom på ønskesedlen. Begge holder rigtig godt hele dagen igennem (en typisk arbejdsdag) og giver et rigtig flot resultat.

Blushen giver et flot varmt resultat, i forhold til andre jeg har prøvet, hvor farven godt kan være lidt for rød eller lyserød. I kan bl.a. se en how-to video med Hot Mama og Bahama Mama herover af en norsk beauty blogger (jeg er ved at lede efter kamera der kan filme og tage gode billeder, så indtil da må andre lave reviews som jeg kan poste). Derudover er jeg vild med deres meget cute design, som også pynter godt i en samling med lidt kedeligere makeup-produkter! :D Derudover er de magnetiske, og dvs. at de lukker i af sig selv. Smart! Highligteren i videoen har jeg også været så heldig at få i fødselsdagsgave, og den tænker jeg at lave en anbefaling af i et andet blogindlæg snarest – hvor I også vil kunne se den på. Kender I The Balm og hvad synes I om deres design? ♥