Soveværelses inspiration | Hos mine forældre

MIN EKSAMEN blev endelig overstået igår, og jeg kan nu starte på mit 4. og sidste semester på mandag. Den næste eksamen er vist først vores afsluttende til sommer, så der er lidt tid endnu. Det er så skønt at kunne samle sig lidt igen, og begynde at fokusere på andre ting end eksamen hele tiden. Dog er jeg kommet ind i en forfærdelig rytme, hvor jeg ikke kan sove om natten, vågner konstant og max får 2 timers sammenhængende søvn. Det er opslidende, og overvejer at tage til lægen hvis det fortsætter. I må endelig skrive hvis I har nogle gode råd – er mildest talt desperat!

sovevaerelse-inspiration inspiration-til-sovevaerelsetindretnings-inspiration-til-sovevaerelset sovevaerelse-indretningsovevaerelse

Nå, men nu er det jo fredag og om snart kommer min mor og henter mig. Vi skal sammen i Rødovre Centeret og så skal jeg ellers bare hjem til mine forældre efter og hygge nogle timer. Sidst jeg var derhjemme tog jeg disse super fine billeder af deres flotte soveværelse. Selvfølgelig er der også en lille hundekurv til deres (og lidt min) skønne Shihtzu Freja! Lyset var rigtig fint og for engangs skyld var det lyst udenfor. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: jeg bliver super inspireret af min mors måde at indrette på, og det er nok det jeg igen glæder mig mest til, når jeg engang finder en ny lejlighed. Det ender desværre nok med at jeg skal flytte hjem til mine forældre, medmindre der selvfølgelig når at dukke noget op inden for en måned. Hvem ved, det kan jo være.

Hvad synes I om billederne?  ♥

signature