Lidt om selvtillid og selvværd

Jeg har tænkt mig at begynde at dele lidt personlige tanker engang imellem, omkring forskellige emner, og ja.. Selvtillid synes jeg altid er meget interessant, så lad mig starte ud med det: Hvis der er nogle der undrer sig over hvordan min selvtillid er, kan jeg give jer svaret med det samme: den er okay. Til daglig er den fin nok, men nogle gange kan den godt være lav, og sådan er det vel med alle mennesker engang imellem? Jeg tror ikke det er muligt at elske sig selv helt, selv om nogen siger “Du har ingen grund til at være utilfreds”. Der er altid noget man vil forbedre ved sig selv af en eller anden grund. Enten for brede skuldre, for lille hoved, for stor næse, fladt hår etc. Men det mange glemmer, er det fantastiske man kan finde hvis man ser bort fra det man ikke kan lide.

om-selvtillid

Jeg havde helt elendig selvtillid/selvværd før i tiden, og her mener jeg igennem mine teenageår. Jeg følte især som 13-15 årig, at jeg måtte gøre som alle andre for at “passe ind”, og at der egentlig ikke var nogen der brød sig om mig. Jeg var overbevist om, at de som gav mig komplimenter løj, og sagde ting for at være søde. Men hvorfor tænkte jeg sådan? Jeg var netop kommet hjem fra Sydafrika efter 3 år (boede der fra jeg var 10-13 år), og det var svært at komme ind i en klasse, hvor alle havde kendt hinanden siden børnehaven. Jeg indrømmer ærligt, at jeg havde svært ved at finde mig selv et øjeblik, da det var så anderledes end Sydafrika. Derudover var der nogle rigtig dumme tøser i paralelklassen, som så mig som et nemt offer. Heldigvis flyttede vi efter et halv år, og dermed skiftede jeg skole, men jeg glemmer det aldrig.

Læs også: At dømme andre gør dig ikke perfekt

Men en dag kom der et vendepunkt. En dag turde jeg stå på egne ben og sige min mening, og jeg tålte at få feedback på de ting jeg sagde, uden at blive alt for usikker på mine egne meninger. Jeg kastede mig selv ud i situationer, begyndte at sige fra, og det var dér jeg tænkte, at jeg var lige så stærk som alle andre, og at jeg ikke havde nogen grund til at hakke ned på mig selv. Jeg fandt ud af at alt ordner sig til sidst, uanset hvad, man skal bare stå ved den person man er. Det handlede for mig om, at jeg bare skulle ud over min egen “comfort zone”, og ja, så var der ingen vej tilbage. I starten var det svært, men det bliver meget lettere med tiden.

selvtillidboost

Jeg kan ikke huske én situation, hvor ting ikke har ordnet sig til sidst. Er man stærk nok, kan der ske underværker, også selv om det er noget man konstant skal arbejde med/på. Og hvis nogen fyrer noget lort af til dig, så er det bare at tænke “haha, sikke en taber”. For dem som siger sådan noget til andre viser bare hvor lidt selvtillid de selv har, og at de nedgør andre mennesker for at få det bedre med sig selv. Det sker desværre hele tiden på sociale medier… Det er som om folk ikke har noget filter, og jeg har SÅ tit lyst til at blande mig, selv om jeg ved at jeg ikke får noget ud af det. Folk har så let ved at sidde og gemme sig bag en skærm, mens de skriver den ene onde/modbydelige kommentar efter den anden.

Læs også: Better safe than sorry

Det lyder så kliche, men vær dig selv og vær ligeglad med hvad andre mener, og prøv at finde de bedste værdier i dig selv. Jeg vil ikke sige “Smil, vær glad og elsk dig selv”, for jeg ved hvor svært det er. Men det er i hvert fald et forsøg værd! Jeg håber I kunne lide dette indlæg, og kom gerne med andre idéer til emner eller lignende – og kommentér gerne om det er noget I gerne vil se mere af på bloggen fremadrettet ♥