Opskrift: Sunde og proteinrige trøfler

Godmorgen søde piger. Jeg havde en super hyggelig pigeaften igår, som faktisk endte med kun at være mig, og min ene veninde Cecilia, da min anden veninde aflyste pga. et arrangement. Super ærgerligt, men mig og Cecilia plejer altid at hygge os enormt meget sammen, og dette var ingen undtagelse. Lige om snart smutter jeg ned i Rødovre Centeret, da jeg skal mødes med min bestie Christina, da vi skal ud og shoppe TRÆNINGSTØJ! Mangler SÅ meget noget nyt, da jeg er begyndt at træne mere, og tingene nu oftere er til vask. Jeg vil lede efter tights, langærmede træningsbluser, samt nogle lækre toppe og måske sko? Nu må jeg se :-) I kommer jo til at se det hele på bloggen alligevel ;-)

sunde proteintrøfler-proteinkuglerSom nogle af jer har set på instagram, så har jeg lavet nogle super lækre “proteintrøfler” til da pigerne skulle komme. Og dem ville jeg da lige give jer opskriften på, da de blev ret så gode. De er gode til hyggeaftener, hvor man gerne vil have noget lækkert, uden at spise noget usundt.

Dette skal du bruge til ca. 8-10 stk:
– ½ most banan (kan moses med en gaffel)
– 30g vaniljeproteinpulver (kan sikkert også bruges med anden smag)
– 30g blendede havregryn
– 15g hakkede mandler
– 20g kokosmel
– lidt vaniljeessens (smag til)
– lidt mandelessens (smag til)

Bland alle ingredienserne i en skål indtil det er klistret og der kommer en dej ud af det. Form dem derefter til små kugler og læg dem i køleskabet i ca. 30 min, eller 10 min. i fryseren (alt efter hvornår du skal bruge dem – hvis du skal bruge dem lige efter, så læg dem i fryseren). Man kan evt. smelte noget mørk Stevia chokolade og hælde over dem.

De er som sagt virkelig lækre og en rigtig god erstatning for søde sager om aftenen, eller en lille kugle eller to når lækkersulten sniger sig ind på en om eftermiddagen. Tænker at lave lidt flere indlæg med gode og sunde snacks, samt sunde idéer til frokost og aftensmad, så håber I synes godt om det – og lad mig endelig vide hvis I kaster jer ud i det! ♥ OG så er der oprettet en ny kategori “Opskrifter“, hvor I fremover kan finde alle opskrifter som jeg har lagt ud på bloggen. I finder “viften” under min header :-)