Sådan finder du træningsmotivationen frem

Godmorgen sødeste piger Januar måned kender alle jo som den store “motivationsmåned”, hvor man tilmelder sig et fitnesscenter og giver den gas resten af året. Desværre er det sådan at rigtig mange springer fra, enten pga. manglende motivation eller fordi de simpelthen løber tør i det.

Jeg går en del op i træning, og derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig at dele nogle motivationstips med jer, som altid har hjulpet mig afsted, når alt andet har trukket lidt mere i mig. Jeg har en kæmpe drøm om at stille op til DM i bikini i 2014, så starter slutningen af året med at finde en god coach, og springer ud i det. Det er meget spontant, men det kunne bare være så fedt. Først skal man stille op til debutantstævne, for at blive kvalificeret til DM. Men mere om det en anden dag. Nu til motivationen:

1. Ha’ den rette indstilling: Uden den rette indstilling, kommer du ikke særlig langt. Du skal ikke se træning som en byrde du bliver nødt til at gøre, men mere som noget godt du gør for kroppen, og som er sjovt! Den gode samvittighed er heller ikke til at overse, for hvad slår følelsen efter en omgang træning? Start allerede om mandagen, så du ikke udsætter træningen resten af ugen.

2. Sæt dig mål: og nå dem! Hvad er mere motiverende end at sætte sig et mål inden for en bestemt dato og nå det? Om du så vil løbe et halvmarathon om et halvt år eller have en sixpack, så sæt en dato for målet. På den måde vil du motivere dig selv til at komme til træning, da du jo har et mål du vil opnå. Måske du skal på ferie og vil føle dig godt tilpas i en bikini? Målene er uendelige, så find et der passer præcis til dig.

3. Køb nyt træningstøj: Kæmpe motivation! Gerne en masse farverigt tøj som gør dig i godt humør :-) Jeg kan personligt godt lide farveligt træningstøj, og føler altid det giver mig lidt mere energi end bare at have sort på. Det ville være synd at købe nyt lækkert træningstøj og så ikke bruge det. Kom i gang :-)

4. Find en træningspartner: Om det så er en personlig træner elller en ven, så hjælper det at have en aftale med en. Du kan jo ikke bare blive hjemme, og på den måde svigte den anden person. Det vigtige er bare at I begge går med til at træne og ikke bare snakke hele vejen igennem.

5. Træningsmusik: Jeg kan bare ikke træne uden musik, og især når man er på løbebåndet eller anden konditionsmaskine, så giver det bare et lille ekstra kick, når bassen pumper! Min træningsmusik er normalt med høj hastighed og gang i den! Det giver også lige den ekstra energi til et ekstra sæt med håndvægtene eller en lille km mere på løbebåndet. Find noget musik der får dig til at ville hoppe og danse!

6. Lav en inspirationskollage: Find billeder på nettet der motiverer dig, samt motiverende træningscitater og lav en kollage med dem og hæng dem op. Det synes jeg selv fungerer rigtig godt, og skal snart i gang med en ny :-) På den måde har du noget at arbejde dig hen imod. Alle kroppe er forskellige og du kan dermed ikke ende med en supermodels krop, men du kan altid blive den bedste udgave af dig.

7. Varierer din træning: Hvis du altid starter ud med en tur på løbebåndet, hvorefter du fortsætter med de samme øvelser til styrketræning, så skift din rutine. Det er vigtigt for kroppen, at du skifter din rutine i ny og næ, da kroppen altid skal gætte sig frem. Hvis du altid laver det samme, kommer resultaterne ikke, da du kan ramme et plateau. Prøv en omgang holdtræning, løb en tur i skoven eller udfordr en ven i squash. Der er så mange muligheder.

træning motivation 2013 træningstøj nike adidas8. Drop undskyldningerne: Hvis du ikke har tid til at træne efter arbejde/skole, så træn før du tager afsted om morgenen, og gå lidt tidligere i seng. Ikke nok med at du har fået det overstået, så har man også et dejligt energiniveau resten af dagen :-) Hvis du ikke har tid, så find tiden. Ellers vil du det ikke nok. Der er ingen undskyldninger. Hvis du ikke har råd til at tage i fitness, så træn hjemme. Der er utrolig mange gode træningsvideoer på youtube, og om ikke andet, så brug træningsredskaberne omkring dig, som fx. trapper, tunge grene osv osv.

Håber at dette indlæg kunne give jer lidt motivation ♥ I må endelig sige til hvis I ønsker flere træning/sundhedsindlæg :-) I kan skrive idéer eller lignende i kommentarfeltet, hvis I ønsker noget specifikt <3

** Like gerne min facebookside for flere updates** <3