E.l.F | Det hele startede med en lyserød lipgloss

Hej smukke piger ♥ Mine dage går med træning efter arbejde, så det kan godt være jeg laver lidt senere indlæg, end normalt. Igår nåede jeg det slet ikke, da jeg var med min veninde Christina til Dancefit i Fitness World. I love it! Man bliver så glad og man får en ordentlig omgang energi bagefter :-) Skønt. I dag vil jeg lave et indlæg med 3 af de lipgloss’er jeg har købt på www.eyeslipsface.co.uk. Jeg er personligt stor fan af ELF, og er vild med at man kan købe gode produkter til næsten ingen penge. Jeg har efterhånden købt en del derinde, men det anmelder jeg en anden dag :-) I dag er det som sagt lipgloss’er og her kommer de: (overskrifterne til hvert produkt er alle direkte links til dem).

HYPERSHINE LIPGLOSS: Denne lipgloss er jeg helt vild med! Den reflekterer lys, og gør den dermed meget skinnende og lækker. Jeg har valgt den i farven “Bubblegum”, da jeg elsker lyse læber og især til hverdag. Denne er meget neutral, så den er perfekt til netop dette, og det er der jeg vil bruge den mest, og evt. til fest, hvis min make-up er vild, så læberne er aftonede. Lyse farver til læberne er også så fint til sommer, og så har den en mild smag af noget sødt :-) Den er nem at påføre, og dette gøres ved at dreje for enden, så der kommer lipgloss ud på den lille børste foroven. Man kan nemt bestemme hvor meget der skal komme ud af gangen. Love it!

LUSCIOUS LIQUID LIPSTICK: Denne lipglos er ikke kun med til at shine læberne op, den giver dem nemlig også fugt, blødgør læberne OG holder længe. Jeg har valgt den i farven “Baby Lips”, da jeg igen gerne ville holde mine læber lyse, men med liiidt mere farve. Skarpe farver er ikke lige mig, og denne faldt jeg især for, pga. at den er fugtgivende. Perfekt, hvis man lige mangler det sidste touch. Denne lipgloss/læbestift er også nem at påføre, da den også påføres ved at dreje for enden, så man selv bestemmer mængden. Dermed har den en blød ende, så den ikke er hård ved læberne, og giver et jævnt og udglattet look. Så fin :-)

MINTY LIP GLOSS: Lipglossen hér er frisk! Den giver med det samme en frisk mintsmag, så man næsten føler man har tyggegummi i munden. Jeg har valgt denne i farven “Los Angeles”, da jeg har tænkt mig at bruge den til fest, da den giver en frisk smag, og derfor skal farven jo også være lidt mere prangende. Jeg er ikke til røde læberstifter, så derfor valgte jeg en meget pink en som man lægger mærke til. Man påfører denne lipgloss, som almindelige lipgloss’er, med en stift du dypper ned og påfører direkte på læberne. Absolut en musthave i make-up pungen og lækkert med frisk smag :-)

Jeg håber I kunne lide mit indlæg, og kunne rigtig godt tænke mig at høre, om I ønsker flere af denne slags? Og om I selv har købt produkter inde på ELF som I kan anbefale? ♥