At dømme andre gør dig ikke perfekt

Hej piger. Idag vil jeg tage et vigtig emne op her på bloggen, nemlig det at dømme/nedgøre andre. Jeg tror ikke der er særlig mange der tænker over det, men hver gang man kalder nogen for tynd, tyk eller kommenterer personens tøj, så går det ofte ind og påvirker dem. Jeg er på ingen måde perfekt heller, jeg kan også godt dømme andre – men jeg synes det er noget man burde tænke mere over. Jeg er fx. ikke en af de personer der bare skal kommentere noget negativt eller ligegyldigt nedladende på andre personers billeder på de sociale medier, og jeg forstår på ingen måde hvorfor folk gør sådan noget.

at-doemme-andre

I mine tidligere teenageår var jeg super usikker på mig selv, og var bange for hvad folk ville sige, hvis jeg fx. tog et specielt outfit på og lignende. Jeg ville så gerne passe ind (jeg var netop kommet hjem fra Sydafrika, efter at have boet dernede i 3 år) og jeg var bange for at være mig selv. Der er altid nogle der skal kommentere og ved du hvad? Mit bedste råd er at være dig selv, uanset hvor kliché det lyder. Mennesker der ikke kan lide dig for dig eller som skal nedgøre dig, er simpelthen ikke værd at bruge tid på eller at have i dit liv. Hvis nogen ikke kan lide hvad du kan lide, så vær ligeglad og gør som det passer DIG. Mennesker vil altid være påvirket af hvad andre mener, men når det går så langt til at man glemmer sig selv, så er det bare ikke det værd. At dømme andre vil nemlig ikke gøre dig perfekt heller.

Jeg skal selv være bedre til at være ligeglad med hvad folk mener om mig, og dermed også hvad de kommenterer, men det er noget jeg er bevidst om, og arbejder hårdt for. Jeg beundrer virkelig større bloggere, som får så mange – undskyld – men lorte kommentarer hver dag, og tager det med et gran salt. Hvis du ikke kan lide en persons valg, så lad personen være – det er ikke dit problem og at du skal snakke nedladende om personen pga. det valg… Hvad får du ud af det? Det siger mere om DIG end det gør om den person du snakker/skriver nedladende til. Det er så nemt for så mange bare at sidde bag en skærm og fyre klamme kommentarer af. Har I set Nethaderne på TV3? De kan jo ikke engang stå ved deres klamme kommentarer når de bliver konfronteret!!

Vi lever ikke for at tilfredsstille andres behov, men vi lever for at være os selv. Det er vigtigt at huske at være sig selv, og ikke være bange for hvad andre mener!

Min mening – hvad er jeres?

signature