Anmeldelse | E.L.F Jumbo Lip Gloss Stick

Godaften piger! Så er det sørme snart weekend igen. Dagen i dag var endnu en dag med overarbejde, så det er tredje dag. Jeg er godt nok træt disse dage, men kan lige overskue to dage mere inden den står på weekend. Skal højst sandsynlig ses sammen med min veninde Cecilia, som jeg regner med at flytte sammen med, når jeg har fundet en andel :-) Så vi skal snakke lejlighed mm. og nok ud og kigge på en også sammen med mine forældre.

Som lovet, så kommer her et indlæg om E.L.F’s Jumbo Lip Gloss Stick. Jeg har to af slagsen, nemlig farverne “Tiki Torches” og “Coco Loco”. Når man ser på dem, så afspejler de ikke rigtig den farve, som de giver på læberne, men de er rigtig fine alligevel. De fungerer som en slags læbestift, men også lip gloss, dog uden at være så sticky. De er super nemme og påføre, og begge giver en rigtig fin farve. Tiki Torches har en del glimmer og giver en mørk orange/lyserød farve (lidt svært at se ud fra billedet) som I kan se til venstre, og Coco Loco giver en flot og enkel lyserød/svag bronze farve. Min personlige favorit er helt klart Coco Loco, da jeg synes den er god til hverdag, og er enkel, men stadig kan man se den på læberne :-) Tiki Torches er måske lidt mere til fest, da den har en del glimmer i, men den har en så fin farve! Man lægger ikke særlig meget mærke til, at man har dem på læberne, så det er et stort plus! Og så holder de også ret godt. Følg med i morgen for at se hvad der gemmer sig i min træningstaske. <3

Hvilken en synes I bedst om? Og har I prøvet den? ♥