25 ting jeg har lært på 25 år

Hej søde læsere ♥ Jeg tænkte dette indlæg kunne være sjovt at lave, nu da jeg er rundet de 25 år. Det mærkelige er, at jeg slet ikke føler mig som en på 25, og jeg siger så sjældent hvor gammel jeg er (altså højt), så ofte når jeg får spørgsmålet skal jeg stå og tænke mig om, haha. Kender I dét? Jeg har en forestilling om, at man som 25 årig skal være moden og voksen, men føler mig i mange tilfælde ikke som denne “voksne” person. Om ikke andet, så får I her 25 ting, som jeg har lært på 25 år :-)

1. Start tidligt med at spare op.
2. Det er OK at sige nej til ting, som du ikke har lyst til.
3. Hvis du ikke tror på dig selv, så vil andre heller ikke.
4. Mor ved bedst!
5. Det er ikke værd at beholde tøj man tror at man engang vil kunne passe.
6. Tag altid skiftesko (flade sko) med i byen.
7. Min forbrænding som 25 er IKKE den samme, som dengang jeg var 18. It sucks..

solroed-gymnasium-galla

8. Nogle gange er det bedre at være lidt uansvarlig for at få lidt livserfaring, og nogle gange er det bedre at gå glip af noget sjovt, for at være ansvarlig. Det handler om at kunne kende forskellen.
9. Det er okay at ændre mening om ting som man tidligere har ville, men ikke vil mere. Bare fordi du har en specifik uddannelse, betyder det ikke at det er noget du skal holde dig til hele dit liv. Du kan altid ændre retning og blive noget helt tredje.

sund-livsstil-i-balance

10. Det er okay at spise lidt usundt engang imellem, og det er ikke noget du tager på af. Det er fedt at have disciplin og være lidt hård mod sig selv, men glem ikke at leve livet samtidig!
11. Livet er for kort til flødeskum på dåse.
12. Hvis man har en chef eller et job der dræner en mentalt og følelsesmæssigt, så er det ikke dét værd.
13. Du er selv ansvarlig for din egen glæde. Hvis du hader dit job, så find et nyt. Hvis du gerne vil møde nye mennesker, så tag ud og mød nogen. Du er den eneste der har kontrol over dit eget liv. Hvis der er noget du ikke er glad for, så lav det om.

solroed-gymnasium

14. Gymnasiet/handelskolen er ikke nødvendigvis den bedste tid i dit liv. Det er 2-3 år relativt tidligt i dit liv, som vil hjælpe dig med at forme din fremtid, men ikke noget som vil overskygge den.
15. Lad vær med at sammenligne din begyndelse med andres midte. Det er sikkert noget du har hørt før, men det er værd at gentage.
16. Lad vær med at lav om på dig selv, og især pga. en fyr. Og forvent dermed heller ikke at nogen ændrer sig for dig.
17. Den kærestesorg du føler som teenager vil ikke vare evigt, og er væk hurtigere end du tror. Det lover jeg dig! Og du skal nok finde en ny og bedre kærlighed ♥

stylebystefanie

18. Usikkerhed har ingen udløbsdato. Jeg er selvfølgelig ikke så genert som for 6-7 år siden, men mine usikkerheder er ikke forsvundet. Og det er helt okay. Det der er vigtigt er, at det er noget man bliver ved med at arbejde på.
19. Tilgiv dig selv og andre. Ja, vi har vel alle lavet et par dumme ting igennem vores liv, og det er okay. Lad vær med at bekymre dig om det. Tilgiv dig selv og tilgiv også andre for deres fejl. Fokuser på at lære noget fra det og gør det ikke igen.
20. At have fedt betyder ikke at du er fed. Og ja, jeg mener den dybt seriøs, især i disse tider med fokus på den perfekte krop! Og at være tynd fixer ikke det du tror der er galt med dig.

sund-livsstil-mad

21. Og for at følge op på nr. 20: STOP med at springe fra den ene slankekur til den næste. Det gør intet godt for dig og din krop. Invester i stedet for i at lave din livsstil om.
22. Hvis du føler du har brug for 10-11 timers søvn, så gør det!
23. Vær sød mod ALLE, og jeg mener bogstavelig talt alle. Lad vær med at dømme nogle på udseende, hvor de kommer fra eller deres “status”. Det er spild af tid og negativ energi, og ofte har du slet ikke ret.
24. Som 25-årig har man stadig ikke 100% styr på sit liv.
25. Lær noget fra andre – ?

Den sidste lyder måske som om den ikke er færdig, men jeg ville sætte stor pris på at lære noget fra jer også. Så efterlad endelig en kommentar med noget DU har lært igennem dit liv ♥ Jeg håber I kunne lide indlægget!

signature